Lejer er ansvarlig for hensynsfuld behandling af Jonstruphus og inventaret. Eventuelle beskadigelser af lokalerne, inventaret eller servicen erstattes af lejeren. Der er service til 70 personer.
Der må ikke på klæbes tape, isættes tegnestifter og lignende på vægge, karme og lamper mv, da dette ødelægger malingen.
Lejer skal selv medbringe viskestykker, karklude, affaldsposer opvaskemiddel til gryder og lignende.
Opvaskemaskinen har automatisk sæbeindtag, der er indeholdt i lejen
Parkeringsområdet lige ved siden af Jonstruphus er offentlig parkering, som gratis kan benyttes hele døgnet. Foran Rema1000 er to rækker af parkeringsbåse forbeholdt parkering for handlende.
Fortovet foran Jonstruphus er til fodgængere og til borgere, som venter på bussen. Fortovet er ikke til biler, og der må ikke parkeres foran Jonstruphus.
Der må ikke ryges i lokaler der ejes af Furesø kommune, dermed heller ikke i Jonstruphus. Cigaretskodder må ikke henkastes på udendørs arealer! Folk skal samle deres cigaretskod op - hvis de ikke rammer askespanden!
Iflg. Politivedtægten må der ikke tændes fyrværkeri.
Efter brugen af huset skal alle borde og stole vaskes af og stilles på plads i depotrummet. Køkken, toiletter skal rengøres og alle gulve fejes. Opvaskemaskinen skal tømmes. Alt affald skal være fjernet (der står affaldscontainere i ’gården’) og huset være forladt senest kl. 04.00 morgenen efter lejedatoen.
Jonstrup '89 sørger for grundig slutrengøring og gulvvask.