Kl. 11:00

Fra vikingetid til nutid på én time
v. Værløseegnens Historiske Forening

Topbånd.jpg

Vi mødes med fortællerne fra Værløseegnens Historiske Forening ved Jonstrupsamlingen på Seminariet.

Hvad véd vi om Jonstrups betydning som bonde- og handelsby på 'hovedvejen' mellem nord og syd og vandvejen mod Roskilde Fjord? Fra vikingetid og middelalder til driftigt landbrugsområde op gennem historien? Var det virkelig Jon Sunesøn fra Hvideslægten, der har givet byen sit navn da han ryddede skoven til sin avlsgård? Hvem var han, og deltog han også i magtspillet om Danmarks trone? Og hvad er det nu lige med de dersens skålsten i Seminarieparken? 

På den guidede tur rundt i Jonstrup får du fortællingen om byens historie fra tidlig middelalder til nutid, om Hvideslægtens-, bispens-, og om kongens Jonstrup, En del af historien er resultaterne fra den arkæologiske udgravning af Jonstrup Bondeby.

På foreningens hjemmeside kan du læse meget mere. Og du får oplysning om medlemsskab og om tidsskriftet 'Bavnen', som du vil modtage 4 gange om året med nye historier om gamle historier fra Værløse og omegn og om det nyeste fra arkæologisk forskning i vores område. Super spændende.

Udgravninger.jpg