Åbent hus kl 10:00 - 16:00

Rundvisning og de gode historier om
Danmarks ældste lærerseminarium

 Builledserie.jpg

Link til Jonstrupsamlingen her og til facebook her

Jonstrupsamlingen ligger på 1. sal i Bygning E på det gamle Jonstrup Seminarium

Jonstrupsamlingen er et lille lokalt museum, som fortæller en stor og spændende historie om Danmarks ældste lærerseminarium og dets øvelsesskole. Det havde til huse i Jonstrup fra 1809 – 1955 og satte sit tydelige præg på lokalsamfundet. I kan se og høre fortællinger om, hvordan dagliglivet formede sig for de lærerstuderende og deres lærere. Forholdene var primitive med store sovesale, fællesspisning og undervisningsaktiviteter fra tidlig morgen til sen aften. De lokale børn blev undervist i seminariets øvelsesskole.

Der er mulighed for selv at gå rundt eller få en lille rundvisning. Børn kan prøve at sidde ved en gammeldags skolepult og løse små opgaver eller skrive med griffel på en gammeldags tavle. I kan også prøve en af vores quizzer. Der er både en quiz, der kan løses i udstillingen, og en QR-kode quiz som skal løses udendørs. Der er chance for en lille præmie, hvis quizzen besvares.

Find Jonstrupsamlingens Venner på facebook og bliv medlem her

Billedbånd 2.jpg