Home > Blog > Den Første Start

Den Første Start

Indlæg af frank den 27. februar, 2018

Den første start -

Læreruddannelsen på Blaagaard i 1790’erne

Søndagsoplæg i Jonstrupsamlingen søndag d. 4. marts 2018 kl. 14

Blaagaard Theater1.jpg

 Blaagaard Theater blev bygget, hvor det første Blaagaard Seminarium lå i 16 år, før det flyttede til Jonstrup. Det blev det første teater på Nørrebro, indrettet ca. 20 år efter branden i 1807. 

 

 

”Sådan begyndte det! Om elever, fag, lærere og eksamen ved seminariets start på Blaagaard.” Professor emer. Ingrid Markussen med speciale i dansk og nordisk skolehistorie fortæller om, hvad det var for unge mennesker, som ville være lærere i 1790’erne, om den uddannelseshverdag, som ventede dem på Blaagaard seminarium i 1791, og om inspirationen fra læreruddannelsen i Kiel fra 1781. Ingrid Markussen er her i 2018 bogaktuel med en bog på Syddansk Universitetsforlag om skolereformen på Brahetrolleborg 1783 med titlen Samfundsforvandling i modvind. Johan Ludvig Reventlows skolereform på Brahetrolleborg 1783-1801, set i lyset af en forældreklage.

 

Efter søndagsfortællingen er der mulighed for at besøge selve samlingen og bl.a. se de seneste arkivfund om den indbyrdes undervisningsmetode, som den blev praktiseret i Jonstrup.

 

Hjertelig velkommen!

 

Adressen er Jonstrupvej 288 opgang E

 

Se også Jonstrupsamlingen.dk og ”Jonstrupsamlingens Venner.dk” på Facebook

Kommentarer: