Home > Blog > Udvidelse af Jonstrupvang

Udvidelse af Jonstrupvang

Posted by BoSoegaard on December 10, 2023

Udvikling af Jonstrupvang Bebyggelsen i samarbejde med borgerne og skolerne

Byrådets blev 23. november 2023 orienteret om, at Region Hovedstaden, CP Danmark og Furesø kommune har indledt samarbejde om udvikling af Jonstrupvang Bebyggelsen. Du kan læse indholdet af samarbejdsaftalen her.

Jonstrupvang Bebyggelsen var et ’fyrtårn’ for borgere med cerebral parese, da det blev opført i 1970’erne. Behovet for udvidede tilbud er dog øget, boligerne er blevet for små og bygningerne slidte. Planerne er at bygge på det grønne område mod nord, opføre nyt byggeri mod syd (hvor bygningerne for Plejehjemmet Søndersø ligger nu) og nedrive selve Jonstrupvang Bebyggelsen og genopføre det som nyt byggeri. Se luftfoto herunder.

Samarbejdsaftalen præciserer, at planerne skal udvikles i samarbejde med lokalsamfundet og skolerne i bestræbelserne på at imødekomme nogle af de behov for faciliteter, som efterspørges.

2023-12-10 - Udbygningsplaner.jpg

Idéen om udviklingssamarbejdet blev fremlagt af viceborgmester Bettina Ugelvig på borgermødet i Jonstruphus 15. november 2022. Siden er bebyggelsens behov og program konkretiseret, og på møde 4. december 2023 bekræftede Jonstrup ’89 at tage positivt imod invitationen til samarbejdet. Læs mere i Alt om Furesø

Kun omridset af et egentligt byggeprogram foreligger p.t. Det antages, at byggeriet sideløbende med en lokalplanproces udbydes i totalentreprise og opføres over en årrække i 2025-30. Jonstrup ’89 vil ud over faciliteter til lokalområdets behov argumentere for et byggeriet med høj klima- og miljøprofil.

Jonstrup ’89 har tilbudt at organisere lokalområdets arbejdsgruppe. Kontakt os gerne på bestyrelse@jonstrup89.dk