Udvidelse af Jonstrupvang

December 10, 2023

Udvikling af Jonstrupvang Bebyggelsen i samarbejde med borgerne og skolerne

Byrådets blev 23. november 2023 orienteret om, at Region Hovedstaden, CP Danmark og Furesø kommune har indledt samarbejde om udvikling af Jonstrupvang Bebyggelsen. Du kan læse indholdet af samarbejdsaftalen her.

Jonstrupvang Bebyggelsen var et ’fyrtårn’ for borgere med cerebral parese, da det blev opført i 1970’erne. Behovet for udvidede tilbud er dog øget, boligerne er blevet for små og bygningerne slidte. Planerne er at bygge på det grønne område mod nord, opføre nyt byggeri mod syd (hvor bygningerne for Plejehjemmet Søndersø ligger nu) og nedrive selve Jonstrupvang Bebyggelsen og genopføre det som nyt byggeri. Se luftfoto herunder.

Samarbejdsaftalen præciserer, at planerne skal udvikles i samarbejde med lokalsamfundet og skolerne i bestræbelserne på at imødekomme nogle af de behov for faciliteter, som efterspørges.

2023-12-10 - Udbygningsplaner.jpg

Idéen om udviklingssamarbejdet blev fremlagt af viceborgmester Bettina Ugelvig på borgermødet i Jonstruphus 15. november 2022. Siden er bebyggelsens behov og program konkretiseret, og på møde 4. december 2023 bekræftede Jonstrup ’89 at tage positivt imod invitationen til samarbejdet. Læs mere i Alt om Furesø

Kun omridset af et egentligt byggeprogram foreligger p.t. Det antages, at byggeriet sideløbende med en lokalplanproces udbydes i totalentreprise og opføres over en årrække i 2025-30. Jonstrup ’89 vil ud over faciliteter til lokalområdets behov argumentere for et byggeriet med høj klima- og miljøprofil.

Jonstrup ’89 har tilbudt at organisere lokalområdets arbejdsgruppe. Kontakt os gerne på bestyrelse@jonstrup89.dk


Fredskov ved Perimetervejen

November 27, 2023

Naturpleje langs perimetervejen.jpg

Træfældninger og naturpleje på Perimetervejen

Driftsgården har for nylig overtaget driften af Perimetervej og har planlagt et større indgreb med fældning af risikotræer og træer/buske gennem fredskoven, der vil være et problem i forhold til sikkerhed og for at kunne holde frirumsprofil på vej og cykelsti.

Anna Bodil Hald (J89) har 22. november 2023 sammen med overgartner Christina Kastrup Madsen og hendes kollega Jakob Rein (begge Furesø Kommune) besigtiget træer og buske på strækningen. Der står en del døde og halvdøde birk, bl.a. pga. påfyld med jord ifm. vejarbejdet, men også pga. selve belægning af vej/cykelsti/gangsti, som hæmmer luft mv. til rødderne.   

Der var enighed om at fælde en del af birketræerne både mod syd og mod nord grundet risiko for væltede træer på vejen.

Mange træer og buske er i forbindelse med vejarbejdet beskåret helt forkert. De hælder ud mod vejen og bliver et årligt problem for fremkommeligheden. Det blev besluttet at fælde/skær en del af dem i bund.

Dertil skæres en del opvækst af vedplanter i bund på den soleksponerede vejkantskrænt længst mod øst. Mange af dem holdes nede i forbindelse med fremtidig vejkantslåning i begyndelsen af maj. Dog uden at der kommer en skarp gennemgående skillekant.

Brombær skæres tilbage.

Der var enighed om, at der bliver plantet vedplanter ind hist og pist på sydsiden: eg, naur, fugle-kirsebær, benved, birk mv. og et par steder med lind. Tjørn og mirabel mfl. kommer af sig selv. Mange steder er der nemlig underskov af vedplanter på vej op.

Stammer bliver liggende, mens småt for det meste fjernes.

Arbejdet bliver igangsat så hurtigt, Furesø kommune kan få det aftalt med en entreprenør. Formentlig i indeværende år.

 

v. Anna Bodil Hald


Underskrifter for ny Jonstrup Skole.jpg

Underskrifter for udvidelse af Jonstrup Skole 

Forvaltningen anbefalede, at udbygning af Jonstrup Skoles skulle udskydes til 2030'erne. En stor deputation af borgere med plakater, løbehjul og børnecykler ville det anderledes og mødte politikerne ved det afgørende byrådsmøde. Politikerne ville det også anderledes. Og udbygningen blev besluttet.

Borgerne i Jonstrup ønskede byggeriet fremmet for at kunne møde den store årgang i 2027 og iværksatte en underskriftsindsdamling med det formål, hvor flere end 300 borgere i Jonstrup fulgte opfordringen. Politikerne fulgte målsætningen, og beslutningen blev en projekterings- og byggeproces i 2024-2026.

J89 har kvitteret Byrådet for processen med et åbent brev og ser frem til et konstruktivt samarbejde om udbygningen. Se brevet her